Natkirkens Spejlalter

Fredag d. 3. november 2006 blev Natkirkens nye Spejlalter indviet.

Alteret er skabt af kunstneren Peter Callesen, og det står i et andagtshjørne 

i kirkens venstre sideskib. Om sine tanker bag alteret skriver Peter Callesen:

1. Korintherbrev 13,12: 

Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, 

men da skal vi se ansigt til ansigt. 

Nu erkender jeg stykkevis, 

men da skal jeg kende fuldt ud,

ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Jeg har altid fundet ovenstående tekst fra Bibelen 

smuk og interessant. Den rummer en mystik, en sprække ind til det guddommelige. Og så er den fuld af trøst. 

For mig rummer ordet 'stykkevis' en erkendelse af og forståelse - fra Guds side - for, at livet sjældent opleves som noget, der er helt, men derimod ofte som noget splittet og usammenhængende. 

Ordene handler dermed ikke kun om, at jeg får lov til at ane Gud, men ligeså meget om, at Gud ser og kender mig som den, jeg er; han er-kender og aner-kender mig midt i min splittethed. Og derfor 

virker det også troværdigt og fortrøstningsfuldt, 

når vi får at vide, at engang skal vi se klart og føle os hele.

Jeg kom til at tænke på velsignelsesordene, Herren lade sit ansigt lyse over dig, da jeg havde lavet skitsen til spejlvæggen. Det er jo det, der sker, når lyset fra stearinlysenen lyser på ikonet, som spejles i de små spejlstykker, der igen lyser på personen, som sidder foran spejlvæggen. 

På den måde handler det ikke kun om os, der ser på Gud, men ligeså meget om Gud, der ser på os.

Spejlalteret giver natkirkegængeren mulighed for selv at tage et lille spejl og sætte det på stativet, og dermed være med til at skabe et større billede af Gud. En mulighed er også at ridse sit navn eller en bøn på spejlet, før det sættes på spejlvæggen.

    (Billedkunstner og natkirkegænger Peter Callesen)