Drop-in dåb i Vor Frue Kirke

Torsdag 24. oktober 2019 kl. 17-21

Kom til drop-in dåb i Natkirken i Vor Frue Kirke og bliv døbt i skæret fra hundredvis af stearinlys ved Thorvaldsens dåbsengel.

Ved drop-in dåb kan du komme ind lige fra gaden og blive døbt uden tilmelding. Det eneste du skal gøre er at medbringe gyldig legitimation med foto – f.eks. kørekort eller pas.
Hvis du er under 18 år, skal du have mor eller far med.

Kirkens præster står klar til samtale inden dåben, og efterfølgende byder vi på lidt at spise og drikke, hvor man er velkommen til at invitere familie og venner med og sammen fejre dåben.

Kl. 22.00 afrundes aftenen med Nadverandagt i koret ved Thorvalsens dåbsengel for de som har lyst.