Fælleslæsning med temaet ‘hengivelse’.

Hvad betyder dét at give sig hen? laeseHvad vil det sige at give sig hen til nogen eller noget? Hvad er det, man giver? Og hvorfor giver man det? Hvorfor bruges præfixet ”hen-” frem for andre prfixer? Hvad adskiller begrebet hengivelse fra begreber som opgivelse og overgivelse? Hvad vil det sige at give sig hen til ”noget større”, hvad enten det er tro, håb eller kærlighed?

Vi mødes tirsdage aftener kl. 19-21 i et forløb over 10 uger fra februar til april (ferier springes over), hvor vi i fællesskab læser skønlitterære tekster, der på forskellig vis kredser om temaet ’hengivelse’. Første gang er tirsdag den 6. februar.

Vi skal læse korte skønlitterære tekster, både bibeltekster, salmer, digte og uddrag fra romaner. Teksterne læser vi på stedet i fællesskab og har herefter en åben samtale om litteraturen og hengivelsen.

bognordUndervisningen varetages af Anna Chris Thompson Bognørd, litteraturformidler og cand.mag i litteraturhistorie.

Sted: Sct. Andreas kirke, Gothersgade 148, 1123 Kbh K.

Det er gratis at være med, men max 15 deltagere, så tilmelding efter først til mølle.

Har du spørgsmål om forløbet og/eller vil du tilmelde dig? Skriv til annachristhompson@gmail.com eller ring 27 14 74 38.

Fælleslæsningen udbydes af Natkirken i Københavns Domkirke og finansieres af Vor Frue Sogns Menighedspleje.