Julesalmer & Julehumør

10670245_10152907334976678_2162003376346851467_n-500x500

Torsdag d. 20. december kl. 20-24

Kom i julehumør denne torsdag aften i Natkirken.

Nyd de store grønne juletræer, og de mange lys på dets grene imens mezzo-sopran Elisabeth Ørsnes Gadegaard sopran Loulou Elise Holmsynger julen ind.
NadverAndagt kl. 22 i Natkirkens mørke. En kort, enkel og meditativ andagtsform, hvor alle er velkommen.

Domkirken i København

Denne aften med Natkirkepræst Signe Malene Berg og aftens sanger. Andagten består af tekstlæsning, salmesang og en lille prædiken til eftertanke fra præsten, – alt sammen i en enkel form og fordybende og meditativ stemning.

Under andagten er der altid mulighed for at tænde et lys for dem eller det som du vil sende en tanke til.

Denne uge prædikes over følgende tekst:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham,»er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« pieter_bruegel_d-_a-_021Han svarede: »Jeg er ›en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.« De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.