Natkirken søger Frivillige

Natkirken i Vor Frue Kirke er et tilbud i det københavnske kirke- og natteliv hver torsdag, fredag og søndag aften.

Natkirken søger at danne ramme for både ro og eftertanke gennem stilhed, live musik, små andagter og events i samspil med det etablerede kulturliv. Natkirken bliver besøgt af dem, som slår et smut forbi kirken, før de bevæger sig videre ud i natten, eller af et publikum som søger ’en anden måde’ at gå i kirke på.

Vi har altid brug for frivillige kræfter som kan hjælpe med at løfte de mange opgaver, der er i forbindelse med vores åbningsaftener. Hvad enten det er aftener med gudstjeneste og andagt, chillout-arrangementer, koraftener eller magiske universer med DJ’s.

Så har du lyst til at få et indblik i et alternativt københavnsk kirkeliv, så er Natkirken det rette sted for dig. Her har du mulighed for at opleve en anden måde at gå i kirke på samtidig med, at du får mulighed for at sætte dit præg på kirkerummets atmosfære.

Du vil som frivillig være med til at afholde Natkirken på de åbne aftener, og du vil dermed skulle indgå som en del af det praktiske frivilligteam, der får aftenerne til at køre rundt. Dette betyder blandt andet, at du skal være behjælpelig diverse forberedelser, møde og tale med de mennesker der kommer i løbet af aftenen og løbende sørge for, at der hele tiden er netop den stemning, som Natkirken indbyder til.

 Vi kan tilbyde:

  • At du bliver en del af en frivilligkultur, hvor du på hver vagt vil bidrage positivt til et kirkeliv der giver mening for rigtig mange mennesker.
  • Indsigt i forskellige måder at skabe og arrangere kirkeliv på
  • Indblik i menneskers mangfoldige måder at bruge kirkerummet på.
  • Medansvar for at Natkirken kan fungere og dermed medansvar for mange menneskers kirke- og åndsliv

 Vi forventer:

  • At du har lyst til at være ”den praktiske gris”.
  • At du har lyst og overskud til, i øjenhøjde og med imødekommenhed, at møde de mennesker, der benytter sig af kirkerummet.
  • At du har lyst til og mod på at være kirkerummets øjne og opsynsmand.
  • At du forpligter dig til en vagt om måneden enten fredag fra kl. 18-01 eller søndag fra kl. 18.00-24.

Kontakt:

Hvis ovenstående har fanget din interesse, eller du blot vil vide mere om det frivillige arbejde i Natkirken skriv til frivilligkoordinator thyra@natkirken.dk

Vi glæder os til at høre fra dig:)