Udgivelse – ”Ord fra det Ordløse”

 

Tegning: Michael Nielsen

Natkirken inviterer til en bevægende aften tirsdag d. 26. november kl. 19.30 – 21.30 med forfatter Josefine Klougart samt udgivelsen af ”Ord fra det Ordløse”, som er Natkirkens Litteraturskoles første udgivelse af digte, essays og tegninger af deltagere ved årets Sommerskriveskole.

“Ord fra det Ordløse”

 

 

Josefine Klougart taler med udgangspunkt i et citat fra Virginia Woolfs selvbiografi om erindringen og billedets kraft og betydning i litteraturen og i livet

Forfatter Josefine Klougart

Den unge, anerkendte forfatter vil bidrage med eksempler og desuden læse op fra sin seneste roman, New Forest.

Der vil desuden være fællessang, solosang samt oplæsninger fra ”Ord fra det Ordløse”.

Natkirken åbner dørene kl. 19.30, hvor der vil være mulighed for at erhverve udgivelsen for 20 kr via Mobilepay.

Kl. 20 taler forfatteren Josefine Klougart, hvorefter der vil være oplæsninger af tekster ved deltagere fra Sommerskriveskolen.

Arrangementet slutter kl. 21.30.

Gratis adgang.

Vi håber at se rigtig mange til en spændende, åndfuld og berigende aften.