Solopgang fra kirketårnet Påskemorgen

Påskemorgen byder traditionen, at vi sammen går i kirketårnet og ser solopgangen over Øresund.

Det er desværre ikke muligt i år, men i stedet kan du følge med hjemme fra morgenbordet, når vi livestreamer solopgangen fra tårnet.

Følg streamet på Facebook fra kl. 6, og se solen stå op kl 6.13.

Imens solen står op, synger to af kirkens sangere ‘Som forårssolen morgenrød’ og ‘Se nu stiger Solen’, som du kan synge med på derhjemme.

Natkirkepræst Signe Malene Berg tænder et lys for opstandelsen. Tænd hjemmefra et lys sammen med os i tårnet for troen, håbet og kærligheden blandt menneskene i verden.

Link til stream her.

 

Som forårssolen morgenrød

v. 1 Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op af jordens skød
med liv og lys tillige;
derfor, så længe verden står,
nu efter vinter kommer vår
livsalig i Guds rige.

v. 2 Som fuglekor i mark og lund
lovsynger vår i allen stund
med deres toner søde,
så alle tunger, trindt om land,
lovsynge dødens overmand
i påske-morgenrøde!

v. 3 Som blomster alle står i flor,
som skoven grønnes, kornet gror
ved vårens kræfter milde,
så blomstrer alt i Jesu navn
og bærer frugt til folkegavn,
som årle, så og silde.

N.F.S. Grundtvig 1846.

 

Se, nu stiger solen af havets skød

v. 1 Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

v. 2 Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

v. 3 Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

v. 4 O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!

v.5 Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud –
o du milde Fader, min skaber, Gud!

v. 6 Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

v. 7 Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Jakob Knudsen 1891.