Trykt i Stiftsbrev for Københavns Stift nr. 5, november 2000
Natkirkens gudstjeneste.
Et liturgisk laboratorium. Sådan hedder en af projekt 'Natkirkens' målsætninger. Og som et sådan laboratorium fungerer Natkirken , når der holdes åbent hver fredag og søndag aften/nat i Københavns Domkirke. Vi arbejder på at udvikle andagtsformer, som er troværdige for de deltagende. Et af midlerne i dette arbejde er at have kunstnere med som samtalepartnere i det liturgiske forløb. Det har, i den tid projektet har kørt, primært været musikere, som er blevet inddraget i udformningen af såvel aftenens andagt som i de selvstændige indslag i løbet af aftenen. Men også digtere, tekstforfattere, billedkunstnere, dansere og skuespillere er begyndt at melde sig på banen. Alle, der har eller får en idé ved at være i kirkerummet, bliver taget alvorligt. Der opfordres til at sige: "hvad nu hvis..." eller: "måske kunne man....". Vejen fra tanke til handling er kort. Som laboratorium er der skabt en ramme, der ikke gør det så farligt at lave fejl og gå forkert. Og som laboratorium er der så meget disciplin, at man lærer af sine fejl og vildveje, så oplevelserne og eksperimenterne bliver til erfaringer, der kan bygges videre på.
Der bliver arbejdet med improvisationer over et tema eller tekst, og der eksperimenteres med stemme og lyd, og med musikernes og læsernes placering i rummet. Der er ikke noget galt med kirkekoncertkonceptet, men vi vil gerne overskride det. I stedet vil vi have musikken til enten at fungere som en selvstændig ytring indlagt i en liturgisk sammenhæng, eller som et selvstændigt udtryk for kunstnerens egen offentlige samtale med Gud. Natkirken er et sted, hvor en ung mand med sin saxofon får lov til at male sine jazzede toner på væggene, mens han går rundt mellem mennesker i kirken og pludselig slår over i 'Kirken den er et gammelt hus', hvor en rapper kan fremføre et digt af Jakob Knudsen om Maria bebudelse eller give sin rap-prædiken over temaer som: bøn, korset og overgivelse/give op, og et sted, hvor tre sangerinder får lov til at synge sære tungetalelyde til hinanden fra pulpitur til pulpitur akkompagneret af vand i kasseroller.
Der er efterhånden blevet udviklet en fast skabelon for aftenen, herunder andagten. En aften i Natkirken bliver af aftenens 'hold' betragtet som en gudstjeneste med flere led og bygget på samtale. Gudstjenesten tager 4 1/2 time, hvor man selvfølgelig kan gå ind og ud af den, ligesom man også kan gå rundt i den (eller for den sags skyld: sove, læse, snakke, græde. Hvilket ikke betyder, at der ikke er en husorden.). Andagt og gudstjeneste plejer at være et enten/eller: enten holdes der gudstjeneste eller også holdes der andagt, men i Natkirkens forståelse af gudstjeneste indgår andagten som et led i forløbet. Gudstjenestens led ser som regel således ud: 1. Stille time 2. Samtale (toner/pauser/bevægelse) 3. Andagt (ca. 20-30 min) 4. Samtale (toner/pauser/bevægelse) 5. Midnatsbøn (som igen indeholder flere led, bl. a. læses de bønner op, som natkirkegængerne har skrevet igennem aftenen) 6. Stille tid. Andagten ser nogenlunde således ud: 1. Musik 2. Læsning (som oftest fra Bibelen og som oftest fra søndagens tekstrækker) 3. Musik 4. Læsning (som oftest et digt) 5. Musik 6. Læsning eller Bøn (bønnen kan være aftenens 'tag-med-bøn', som ligger fremme på et 'tag-selv-bord') 7. Stilhed 8. Fadervor 9. Fredshilsen 10. Velsignelse 11. Musik .
Tilbage