Artikel 6 v/ Inger Ravn
Artikel trykt i Diakonbladet Tema: Nat, december 2002, nr. 11.


Natkirken i Københavns Domkirke.


Lad natten være en varm dyne vi kan trække over os.
Lad natten give os tid til at elske,
til at tænke, ro til at mærke varmen og stilhed til at nyde øjeblikket.
Fred være med København i nat. Amen


Sådan bliver der bedt i Natkirken til midnatsbønnen hver torsdag, fredag, og søndag ved lukketid.
Det er natkirkepræsten eller sognemedhjælperen der læser bønnen op, men den er skrevet af en natkirkegænger. Den er skrevet ned i en af de bøger som ligger fremme, hvor natkirkegængerne opfordres til at formulere gode fællesbønner. I andre bøger skrives der overvejelser om tro og tvivl, der gives ideer til hvordan en aften i Natkirken kunne være, og der fortælles om hvordan det har været, at sidde i Natkirkens halvmørke med de mange levende lys. Siden Natkirken startede for tre år siden i Københavns Domkirke, er der skrevet flere tusind kommentarer i de fremlagte bøger, og mange af dem giver udtryk for taknemlighed:

"Gennem musik og stilhed taler Gud til mig. Tak for at I lader det enkle komme til mennesker igen"
"Om aftenen er kirken mere ægte. Måske har den præstationsangst om dagen. Den stråler af indre ro nu. Og sådan er jo kirken"
"Når jeg sidder her får jeg på mange måder nedbrudt mange fordomme. Natkirken er en herlig ide, bliv endelig ved."
"Kære Natkirke. Jeg har det som om jeg er kommer hjem - I sandhed - I rør. Jeres form er i bevægelse - som livet er … og troen."
"Fedt at I er her. Endelig et sted hvor man ikke bliver punket for at vise sine følelser. Gud velsigne jer."
"Kære kærlighedskirke. Jeg takker dig for kærlighed og fred. Tak for præstens ord og bønnerne fra de mange lidende, smukke mennesker. Jeg elsker dig".
Natkirken er et folkekirkeligt forsøgsprojekt fra citykirkerne i København og kører foreløbigt frem til marts 2004 i Vor Frue Kirke. Projektet finansieres af fire citykirker: Helligåndskirken, Trinitatis Kirke, Christians Kirke og Vor Frue Kirke. Natkirken har åbent torsdag og fredag fra kl. 20 til 00.30 og søndag fra kl. 19 til 23. Projektet har to ansatte, natkirkepræst Signe M. Berg og jeg selv som er natkirkesognemedhjæper. Derudover er der tilknyttet en fast stab af 15 frivillige, og en lang række musikere. De tre forskellige aftener har hver sin profil. Torsdag er der andagt kl. 22 med prædiken og nadver i koret. Vi står i en kreds og sender selv brødet rundt med ordene "Dette er Jesu Kristi legeme" og dypper brødet i kalken som præsten går rundt med. Når rådhusklokkerne slår 12 er der midnatsbøn med aftenens skrevne bønner og vi synger en salme, som er ønsket af en natkirkegænger som selv synger for. Fredag er der 5 minutters spotlight på prædikestolen kl. 22 hvor præsten har en kort betragtning, kl. 23 er der en andagt hvor musik, bibeltekster og digte veksler og midnatsbøn som om torsdagen. Begge dage er der musik gennem aftenen vekslende med stilhedsperioder. Musikken er meget forskellig. Det kan være en saxofonist der spiller egne kompositioner den ene dag og en mezzo-sopran der synger Hildegard af Bingen den næste.
Søndag er den "rigtigt" stille aften. Her er hverken kaffebord i forhallen eller musik, og andagten kl. 21 er bygget op over en bibelmeditation hvor vi sidder sammen i stilhed i 15 min. rundt om Natkirkens kors, som ligger på gulvet med glas, jord og levende lys i. Vi indleder med en Taizé sang og slutter med en salme valgt af en natkirkegænger.

Det er meget forskellige mennesker der kommer i Natkirken - for det sidste år i gennemsnit 156 pr. aften - de fleste mellem 25 og 50 år, ca. lige mange af hvert køn og en del kærestepar som lige lægger vejen forbi på vej hjem fra en bytur. Forleden fik vi en mail fra et ungt par som gerne ville have adressen på det kor der havde sunget en aften i Natkirken, for mens de havde sunget havde han friet til hende, og nu ville de gerne have koret med til deres bryllup. Der bliver bedt og grædt meget i Natkirken, men nu ved vi altså, at der også bliver friet.

Efter Natkirkens første år skrev vi en rapport med refleksioner over de erfaringer vi indtil da havde gjort med projektet. Den kan læses i sin helhed på vores hjemmeside www.natkirken.dk. I rapporten beskriver vi fire fokusområder som vi har valgt som retningsgivere for vores arbejde: stilhed, bøn, liturgisk laboratorium og samtale.

Stilhed
Stilhed har lige fra starten været et nøgleord for projektet og er på mange måder det, som er indgangen for mange mennesker til at opholde sig i Natkirken. 'Stilhed', 'ro', 'fred' (ofte med tilføjelsen 'guddommelig') er udtryk, som går igen fra mange af de besøgende. Som ansatte har vi til tider følt det både overvældende og lidt beskæmmende at modtage så megen taknemmelighed for 'stilhed'. Stilhed er jo 'ingenting', vi har jo slet intet gjort, intet præsteret. Vi har blot åbnet døren, tændt nogle lys og sat os ned på en kirkebænk. Men måske er det en del af hemmeligheden, at vi prøver at rumme stilheden og ikke-aktiviteten, at gøre kirkerummet til et helle for præstationskrav og aktivitetspligt.

Bøn
Bøn fylder meget i Natkirken. Der er den stille bøn som bliver udtrykt ved at tænde et lys, de skrevne bønner som læses højt, bønner fra den kirkelige tradition som vi lægger frem som kan tages med hjem, Fadervor som altid bedes højt og sammen til alle andagter og så naturligvis alle de individuelle bønner når mennesker lægger sig på knæfaldet i løbet af aftenen, eller hvor i rummet de synes de kan finde ro og samling. For et års tid siden fik vi lavet et såkaldt "Jobs hjørne". Her kan man ved en pult læse om Jobs historie med Peter Madsens smukke og krasse billeder, og få frimodighed til på en grå lap papir at formulere sin vrede og sit eget nødskrig til Gud over det som føles ondt, uretfærdigt og ubærligt. Klagebønnen kan man derefter spidde på et kors som hænger inde i et hulrum på en stor rusten jernplade med ordene "Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer" (1. Pet. 5,7). Bønnerne bliver taget ned langfredag og langt under en sten på korset og brændt inden påskemorgen.

Liturgisk laboratorium
På samme måde som informations- og mediesamfundets larm har været med til at gøre mennesker opmærksomme på stilhedens velsignelse, har normløsheden været med til at genopdage ritualernes værdi. Natkirken vil gerne være med til at udvikle andagtsformer, som er troværdige for de deltagende. Men troværdighed hænger sammen med genklang. Udtryksformerne og det, der siges, skal give genklang af det, som er helligt og livsafgørende for den enkelte, det som skal have navn og en retning og en sammenhæng at indgå i. Genklang kan også være at blive modsagt og korrigeret, men som menneske skal man føle sig set og mødt for at kunne blive ramt.

Samtale
Natkirken ser det som sin opgave at være i dialog med det som i den kirkelige debat er blevet kaldt "den søgende menighed". Det kræver, at vi som kirke giver mulighed for, at den søgende selv kan komme til orde. Det nytter ikke at forkynde, at Jesus er svaret, hvis ikke det enkelte menneskes egne spørgsmål er blevet formuleret, og dets specifikke nød er blevet set og mødt. Udover at åbne kirken, så mennesker kan få lov at opleve stilheden og det perspektiv, et kirkerum kan give, satser projektet på at udvikle udtryksformer, som er troværdige, og som giver rum til den samtale, der for det (post)moderne menneske er en selvfølgelig forventning til alt samvær, det være sig med mennesker eller med Gud.
Samtale i Natkirken er dels de individuelle samtaler med sjælesorg og åndelig vejledning som præst og sognemedhjælper tilbyder natkirkegængerne, dels den enkeltes samtale med Gud, understøttet af alle de "stemmer" der er i Natkirken deriblandt musikken og andre kunstneriske udtryk.

Grundlæggende ønsker vi i Natkirken at skabe rammer og give plads til den enkeltes vandring mod Gud og vi ønsker at være medvandrere. Ihukommende at Han selv er vejen. En af gaverne i den medvandrende, undersøgende samtale er, at der kan vi opdage at hjerterne brænder og at Han allerede har fundet os på vejen.



Tilbage