Natkirken skaber fællesskab for tidligere misbrugere
Mødet hos NA i tårnværelset i Vor Frue Kirke i København er slut. To unge mænd i 20’erne er fortsat ind i natkirken. De tænder et lys, stiller det på bakken foran alteret og går op og knæler foran Thorvaldsens oplyste Jesusfigur. Her sidder de med foroverbøjede hoveder og siger ingenting. Så rejser de sig og omfavner hinanden.
Af Anja Louise Rasmussen
For et par år siden fandt anonyme alkoholikere (AA) og anonyme narkomaner (NA) vej til natkirken i Vor Frue Kirke. Den frie form for natkirke med masser af stearinlys, meditativ musik og korte prædikener vækker genklang hos grupperne.
"Natkirken er godt for fællesskabet i grupperne", fortæller Anders Nielsen fra NA. "Det fede ved stedet her er, at der ikke er nogen krav, ingen, der forventer, man taler eller lytter og ingen sure miner, når man går", forklarer han.
Gud og gulvbas
Natkirkepræst i Vor Frue Kirke, Signe M. Berg, går denne torsdag aften stille rundt i sin sorte præstekåbe og småsnakker med folk. Helt dæmpet for ikke at forstyrre de mange, der sidder og kigger frem foran sig eller lytter til de sprøde jazztoner af sang og gulvbas, der hvert kvarter flyver ud i kirkerummet.
For nogen i grupperne har det været grænseoverskridende at gå i kirke. Ib Skov fra NA gik mange gange rundt udenfor, før "jeg ligesom arbejdede mig ind", som han siger med et genert smil. "Men det her er en tidssvarende måde at dyrke spiritualitet på. Præsten er én, man kan gå hen og give et knus".
Signe M. Berg har opdaget det. "Vi ramte ind i et kæmpe behov, da vi åbnede natkirken", fortæller hun. Folk længtes efter en spiritualitet, som vi i folkekirken havde glemt. Og vores grupper har sat stort præg på natkirken."
For lidt sex
Lige til højre i indgangen til kirkerummet hænger et gråt slidt vaskebræt på en rusten jernplade. Det er Jobs Hjørne, en grædemur med nagler til at spidde en klagebøn. Jobs Hjørne er direkte sprunget ud af nogle AA’eres ønske om at kunne klage deres nød uden dårlig samvittighed. I biblen klager Job sin nød til Gud, der har taget alt fra ham.
"Samme frimodighed i forhold til at råbe sine lidelser ud søger vi at skabe med Jobs Hjørne. Her må man gerne vise sine grimmeste sider. Folk, der tidligere har dulmet vrede med narkotika og alkohol, kan være utrolig bange for at åbne op for deres store vrede", forklarer Signe M. Berg. "Kan Gud tåle at høre, at jeg er rasende på ham eller savner sex? Det er i orden her. Vi læser ikke bønnerne op, men brænder dem én gang om året. På den måde forbliver det en sag mellem den enkelte og Gud".
De omtalte personers navne fra NA og AA er opdigtede, da anonymitet kræves i grupperne.
Faktaboks: