Jeg bliver ydmyg i Guds Hus

Af Anja Louise Rasmussen

I tårnværelset højt oppe under taget i Vor Frue Kirke i København sidder en snes mennesker bænket omkring bordet med stearinlys. Udsigten over København i det høje tårn giver en fornemmelse af at være tæt på himlen. Her holder anonyme narkomaner (NA) møde.

"Møderne er mit liv. Det er det eneste, der har virket for mig", fortæller Jakob Hansen, der har været narkoman i 12 år.

Jakob Hansen er en ung mand i 20’erne med masser af ringe i ørene. Han gestikulerer ivrigt med hænderne, mens han fortæller.

"NA’s program til afvænning handler om at finde en højere magt, der kan befri én fra sygdom og afhængighed, et åndeligt program. Det giver en ekstra dimension, at møderne finder sted i tårnværelset i en natkirke – man bliver mere ydmyg i Guds hus", fortæller han.

Død og ødelæggelse

"Jeg var træt af mit liv, af død og ødelæggelse og kriminalitet", fortæller Jakob Hansen.

I mange år var han medlem af rockergruppen Bandidos. Gæld og kriminalitet var faste følgesvende i de år. Han tog selv de stoffer, han egentlig skulle sælge videre. Det tvang ham ud i endnu mere kriminalitet for at skaffe penge.

"Jeg tog til sidst så mange stoffer, at de ikke kunne bruge mig mere. Jeg fik en aftale og slap ud af miljøet uden for store problemer.".

For et lille halvt års tid siden tog nogle af Jakob Hansens gamle kammerater ham med til en meditationsgruppe i Holte.

"Hvad nu", tænkte jeg, "Skal jeg sidde og se guddommelig ud?"

Men Jakob Hansen var så langt ude, at han var rede til hvad som helst, og møderne blev begyndelsen på vejen ud af misbruget. Via meditationsmøderne lærte han folk i NA at kende.

"I de dybe meditationer lærer du dig selv at kende. Men det var først, da jeg startede i NA, at jeg erkendte, at jeg havde et misbrug".

Mit liv en prøvelse

"Mit liv har været en prøvelse. Der var en mening med, at jeg skulle ødelægge mig selv, selvom det lyder sjovt at sige det på den måde", fortæller Jakob Hansen alvorligt.

"Men jeg har fået nogle erfaringer at give videre. Især til mine kammerater fra dengang. Det er en stor gave at vågne op om morgenen og vide, at man kan hjælpe. Al den kærlighed, man egentlig skal give til andre i stedet for at lukke sig inde", siger Jakob Hansen. Han fortsætter med fasthed i stemmen:

"Jeg ved godt, hvad for et liv, jeg vil have….børn, faste rammer, alt det dér, alle mennesker vil have".

Jakob Hansen går tit ind i kirken og sætter sig før mødet i NA begynder. Han takker Gud for endnu en dag, hvor han er stoffri.

"Jeg har det altid kanon godt efter natkirken. Kirken er et hus, hvor der er meget fred. At sidde med lukkede øjne på bænken giver stor ro, før man går hjem. Når man er på stoffer, er man konstant stresset og tænker på sit næste fix", fortæller han.